Kontorelev
Bedre Nætter søger skarp kontorelev med speciale i administration til vores lager- og logistikafdeling i Ans By.
Er du skarp og ambitiøs, og har du lyst til at være med på et vildt væksteventyr, er det lige netop dig, vi leder efter. Du kommer til at arbejde i et ungt og spændende miljø, hvor der er fart på, men også plads til både at lære og have det sjovt imens.
Bedre Nætter - kort fortalt
Bedre Nætter er Danmarks største online sengeforhandler, og vi leverer bedre søvn til både Danmark, Norge og Sverige. Vores lager- og logistikafdeling ligger i Ans, hvor din dagligdag vil forløbe sin gang. Derudover har vi også et kontor i Aarhus.
Arbejdsopgaver
Dagligdagen bliver varieret og vil spænde over alt fra lageradministration, logistik og lagerstyring til varebestilling og mere praktiske opgaver. Har du særlige interesseområder, kan du også selv være med til at påvirke dine arbejdsopgaver - vi elsker initiativrige og selvstændige medarbejdere.
Vi leder efter dig, der:
- Har bestået eller forventer at bestå en EUX eller har en gymnasial uddannelse kombineret med et relevant EUS-forløb.
- Er af de dygtigste på din årgang.
- Er ambitiøs - både på dine egne vegne, men i høj grad også på vores.
- Er selvstændig og selvkørende, men naturligvis altid med en af os på sidelinjen.
Ansættelsesforhold
Du ansættes i en 2-årig elevstilling på 37 timer om ugen. I elevperioden får du løn efter overenskomst.
Arbejdssted: Østre Langgade 58, 8643, Ans By
Send dit CV og din ansøgning i dag
Synes du, at vi lyder som det helt rigtige match? Så skal du skynde dig at sende dit CV, gerne sammen med en videoansøgning - vi indkalder nemlig løbende til samtale, og vi ansætter, når vi har fundet den rigtige til stillingen.
Din ansøgning må gerne være en kort video med en motiveret ansøgning på max 3 minutter, hvor du fortæller os, hvad du kan, og hvorfor du gerne vil være elev hos Bedre Nætter.
Ansøgningsfristen er 1/7, og du starter i stillingen som vores kontorelev efter aftale.
- Team
- Lager & Logistik
- Placeringer
- Ans

Ans
Hvorfor os?
Intet her skinner som endnu en opstillet avocadomad. Alt gløder af noget andet, noget ægte. Måske er det fordi, vi arbejder med noget, der berører livet. Ikke bare overlevelse, men faktisk at få det bedste ud af det.
Eller også er det fordi, vi har det skide skægt sammen. Og at sidemanden er vores kammerat, som man har lyst til at hjælpe med at gro.
Om Bedre Nætter
I spidsen bag det hele møder du tre venner, der i 2013 tog de første spadestik. Retningen var at sælge store søvnoplevelser til små priser. I dag har vi mange flere hænder til at grave, og selvom det kun er to af partnerne, der rent biologisk betegnes som brødre, føles det hele lidt som én stor familie.
Vi er venner, kollegaer, eksperter, vidensmæglere og hinandens værste kritikere – alt sammen på én og samme tid. Og så er vi helt vildt dygtige til det, vi laver. Vi mener, at det er fordi, vi holder, hvad vi lover, og fordi at vores omhu kommer produkterne til gode.
Kontorelev
Bedre Nætter søger skarp kontorelev med speciale i administration til vores lager- og logistikafdeling i Ans By.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Bedre Nætter?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.